Afsnit fra bogen "...hellere spille Fodbold med Drengene" af Birthe Volmer Jensen
(bogen kan læses i sin helhed, da den ligger på denne adresse - fylder 18 Mb - https://dis-danmark.dk/bibliotek/911634.pdf )

Min Tip-tipoldefar Chr. Jacob Preisler født 1712 i Dresden.
Kom ca. 1730 til København, hvor hans Broder var Brandmajor. Han
var Tipoldefar baade til min Far og min Mor. Hans yngste Sønner
var Tvillinger. Den ene blev Læge, det er min Far's Oldefar. Den
anden blev Gartner, min Mor's Oldefar.

Gartnerens Søn Fr. Chr. Preisler gift med Petra f. Holm var
Snedker som Farfaderen og Ejer af Preisler's Hotel i Viborg.
Steen Steensen Blicher var deres gode Ven fra hans Tid som Præst
i Thorning og deres Ophold paa den nærliggende Stendalsgaard hos
Fr. Chr's Svoger Skovrider Jens Bang.

Det er et morsomt Tilfælde, at Erik's Oldefar Fabr.
O.F.Olsen., der boede i København, ogsaa var Ven med Blicher. I
Søren Vasegaard's Bog om Blicher staar:

"I Aarene 1837-39 var "Høravlen Tidens Løsen". Og Blicher var
saa godt som altid med i Tidens Strøm, ikke sjældent blandt de
forreste, sommetider endogsaa langt forud for Tiden. Mangfoldige
er de Breve, Blicher har skrevet om Høravlens Fremme, og Hørrens
Behandling, om Lærredfabrikation og Opmuntring til dens
Forøgelse".

O.F.Olsen overtog Køng's Fabrik 1836. Her er nok Forbindelsen
mellem ham og Blicher, da han skulde bruge Hør. Han fik
Blicher's Skrivebord, og havde hans Bøger med Dedication. Vi ved
ikke, hvem i Familien, der fik Bøgerne, men Skrivebordet var
efter hans Død først hos en Datter i Sønderjylland. Efter hende
skulde Erik's Far arve det. Han havde boet hos sin Morfar en
Overgang, mens han gik i Gymnasiet. Desværre spurgte han ikke om
hvordan Morfaderen havde faaet Skrivebordet. Det er morsomt, at
Erik's Oldeforældre i København og mine Oldeforældre i Jylland
har hørt til Blichers Venner.

Min Bedstefar var jo en morsom Mand, jeg holdt meget af ham.
Desværre har jeg ikke en lille Bog, jeg fik som Barn af ham,
fyldt med hans Tegninger. En af dem husker jeg. Han havde tegnet
en Krokodille. Teksten lød "Naar Krokodillen ynksomst græder,
den aller snarest Børn opæder". Til min Konfirmation gav han mig
Maleren Exner's Skitse til et Skolebillede fra Fanø, som Fru
Exner havde foræret ham efter Exner's Død. Han maa have kendt
dem godt. Jeg skulde ved den Lejlighed have spurgt ham derom,
men hvem tæænker saa langt, naar man er 14 Aar, og det er
Konfirmationsdag.

Mormor husker jeg som et fint og kærligt Menneske. De kom
selvfølgelig meget til Lyngby fra København. Bedstefar gik som
altid lange Ture, medens Mormor sad inde og hæklede og strikkede
det smukkeste Børnetøj til Holbech, som havde Forretning paa
Hjørnet af Købmagergade og Amagertorv. I 1930 skulde der saa
være Guldbryllup. Mormor var et rigtigt Familiemenneske, saa Mor
og Onkel Knud var inde for at hjælpe med Forberedelserne. Det
har været i Februar. Morfar laa syg, saa Mor gik ind for at se
til ham. "Ruth, kan jeg godt være bekendt at dø før
Guldbryllupet?", spurgte han. "Jo, det kan du", sagde Mor. Det
gjorde han ogsaa.

Efter Begravelsen var Familien selvfølgelig samlet hos Onkel
Knud og Moster Else paa Ternevej (Fuglebakken). Helt i
Bedstefar's Aand blev det en munter Aften, hvor der blev fortalt
mange lystige Historier om ham. Han var et uhøjtideligt,
originalt Menneske. I Steen Eiler Rasmussen's Erindringer fra
Barndommen paa Østerbro staar et Sted: "Naar Mor havde været i
Aleen hos Gartner Preisler, havde hun altid noget morsomt at
fortælle".