Hvor gammel slægten Preisler
er, hvorfra den oprindelig stammer, hvad det oprindelige navn
har været, det vides ikke og vil næppe nogensinde
blive opklaret. Navnet Preisler, stavet på denne måde,
optræder så vidt vides første gang officielt
i 1511 på en fortegnelse over husejere i Kreibitz (Chribska)
i daværende Böhmen).
Iflge dr. Friedrich Parsche, der i 1977 i München udgav
en lille bog på 76 sider med titlen "Das Glasherrengeschlecht
Preisler in Böhmen, Bayern und Schlesien" kunne Kreibitz
være oprindelsesstedet for en meget udbredt glasmager-,
glasmaler og glashandlerslægt, der spredte sig over de
bjergrige egne, der omkranser det daværende Böhmen.
Efterhånden bredte slægten sig yderligere ud over
mellem- og det nordlige Europa, men dele af den forblev dog i
Kreibitz, og så sent som 1908 fandtes der således
i byen en husejer ved navn Johann Preisler.
Hvad angår selve navnet Preisler er det blevet og bliver
stadig stavet på mange forskellige måder: Preisler,
Preissler, Preysler, Praisler, Preischler, Preusler, Preussler,
Presler, Pressler, Prayzlar, og Otto Preussler, Berlin, skriver
Juni 1907 i et tidsskrift "Mitteilungen Nordbömischen
Exkursions = Klubs", at navnet Preuseler ofte forekommer
i byen Dux´(Duchow) "Stadtbuch" i 1389. I samme
"Stadtbuch" findes navnet Jakesch Pruseler og en dommer
Nikl Pruseler. Så det må siges, at der gennem årene
har udviklet sig mange varianter af navnet.
Hvad angår betydningen af navnet Preisler skulle det iflge
Ernst Schwarz "Sudetendeutsche Familiename" betyde
"Preiselbeerhändler", altså tyttebærhandler,
men prof. Albert Heintze i "Die deutschen Familiennamen"
mener, at navnet betyder enten en possementmager eller en snurrepibemager.
(Fra "Slægten Preisler" af Bertel Preisler, 1984)
I året 1715 kom Joakim Daniel Preisler (1680-1762) hertil
som den første af slægten. I 1711 havde der været
en stor pestepidemi. 23.000 af Københavns 70.000 indbyggere
døde. Joakim Daniel Preisler var låsesmed. Han fik
desuden stilling ved Københavns Brandvæsen, hvor
han avancerede til Brandmajor og Direktør. En stilling
han havde, da den store brandkatastrofe i Københavns historie
indtraf i oktober 1728. 2/5 af byen brændte på 3
dage. Han mistede også sin egen bolig i Vimmelskaftet,
men fik reddet glaspokalen, som han havde arvet i 1720.
Sansynligvis nogle år efter branden i 1728 ankom Joakim
Daniel Preislers bror Christian Jakob (1712-1779)til København.
Han havde svendebrev som snedker fra Dresden, og anmodede i 1738
Kjøbenhavns Snedkerlaug om at måtte gøre
sit mesterstykke. Den 30. Juni 1738 fik han borgerskab.
Denne gren af Preisler slægten kaldes "håndværker-grenen".
Christian Jakob Preisler er min tip-tip-tip-oldefar.
Den 18. Oktober 1744 kom kobberstikkeren Johan Martin Preisler
(1715-1794)til København. Han er halv-fætter til
Joakim Daniel og Christian Jakob. Den 5. Juni 1745 modtog han
bestalling som hofkobberstikker. I 1748 boede han på Charlottenborg
og giftede sig med Anna Maria Schuckmann. Brylluppet i Sct. Petri
Kirke kostede ham "4 Rdl. I Kopulationspenge", og forlovere
var brandmajor Preisler og hr. Rosenbaum.
6 år senere blev han professor ved modelskolen på
det nyoprettede kunstakademi. Der fandtes ingen selvstændig
lærestol i Kobberstik. Den del af slægten, der stammer
fra J.M. Preisler, betegnes "kunstner-grenen"
Der er nogle stykker i Preisler familien, som har interesseret
sig for slægtsforskning. Dels læge Oscar Preisler,
der omkring århundredeskiftet foretog en række selvstændige
undersøgelser. I 1929 udgav Karl Preisler "Die Familie
Preisler durch fünf Jahrhunderte" i Bredstedt. I 1984
udgav blomstergartner Bertel Preisler bogen "500
Preislere i 500 år eller den danske gren af Slægten
Preisler - Mandslinien". Bogen er udstyret med stamtavler
og omtale af hver enkelt person. Den er rigt illustreret. Bogen
findes bl.a. på Frederiksberg Bibliotek. Den kan downloades
som pdf-fil via slægtsforskernes bibliotet. Det er Carl
Preisler - nr 400 i bogen, som har sørget for digitaliseringen.
|