Preisler-slægten

Hvor gammel slægten Preisler er, hvorfra den oprindelig stammer, hvad det oprindelige navn har været, det vides ikke og vil næppe nogensinde blive opklaret. Navnet Preisler, stavet på denne måde, optræder så vidt vides første gang officielt i 1511 på en fortegnelse over husejere i Kreibitz (Chribska) i daværende Böhmen).
Iflge dr. Friedrich Parsche, der i 1977 i München udgav en lille bog på 76 sider med titlen "Das Glasherrengeschlecht Preisler in Böhmen, Bayern und Schlesien" kunne Kreibitz være oprindelsesstedet for en meget udbredt glasmager-, glasmaler og glashandlerslægt, der spredte sig over de bjergrige egne, der omkranser det daværende Böhmen.
Efterhånden bredte slægten sig yderligere ud over mellem- og det nordlige Europa, men dele af den forblev dog i Kreibitz, og så sent som 1908 fandtes der således i byen en husejer ved navn Johann Preisler.
Hvad angår selve navnet Preisler er det blevet og bliver stadig stavet på mange forskellige måder: Preisler, Preissler, Preysler, Praisler, Preischler, Preusler, Preussler, Presler, Pressler, Prayzlar, og Otto Preussler, Berlin, skriver Juni 1907 i et tidsskrift "Mitteilungen Nordbömischen Exkursions = Klubs", at navnet Preuseler ofte forekommer i byen Dux´(Duchow) "Stadtbuch" i 1389. I samme "Stadtbuch" findes navnet Jakesch Pruseler og en dommer Nikl Pruseler. Så det må siges, at der gennem årene har udviklet sig mange varianter af navnet.
Hvad angår betydningen af navnet Preisler skulle det iflge Ernst Schwarz "Sudetendeutsche Familiename" betyde "Preiselbeerhändler", altså tyttebærhandler, men prof. Albert Heintze i "Die deutschen Familiennamen" mener, at navnet betyder enten en possementmager eller en snurrepibemager.
(Fra "Slægten Preisler" af Bertel Preisler, 1984)

I året 1715 kom Joakim Daniel Preisler (1680-1762) hertil som den første af slægten. I 1711 havde der været en stor pestepidemi. 23.000 af Københavns 70.000 indbyggere døde. Joakim Daniel Preisler var låsesmed. Han fik desuden stilling ved Københavns Brandvæsen, hvor han avancerede til Brandmajor og Direktør. En stilling han havde, da den store brandkatastrofe i Københavns historie indtraf i oktober 1728. 2/5 af byen brændte på 3 dage. Han mistede også sin egen bolig i Vimmelskaftet, men fik reddet glaspokalen, som han havde arvet i 1720.

Sansynligvis nogle år efter branden i 1728 ankom Joakim Daniel Preislers bror Christian Jakob (1712-1779)til København. Han havde svendebrev som snedker fra Dresden, og anmodede i 1738 Kjøbenhavns Snedkerlaug om at måtte gøre sit mesterstykke. Den 30. Juni 1738 fik han borgerskab.
Denne gren af Preisler slægten kaldes "håndværker-grenen".
Christian Jakob Preisler er min tip-tip-tip-oldefar.

Den 18. Oktober 1744 kom kobberstikkeren Johan Martin Preisler (1715-1794)til København. Han er halv-fætter til Joakim Daniel og Christian Jakob. Den 5. Juni 1745 modtog han bestalling som hofkobberstikker. I 1748 boede han på Charlottenborg og giftede sig med Anna Maria Schuckmann. Brylluppet i Sct. Petri Kirke kostede ham "4 Rdl. I Kopulationspenge", og forlovere var brandmajor Preisler og hr. Rosenbaum.
6 år senere blev han professor ved modelskolen på det nyoprettede kunstakademi. Der fandtes ingen selvstændig lærestol i Kobberstik. Den del af slægten, der stammer fra J.M. Preisler, betegnes "kunstner-grenen"

Der er nogle stykker i Preisler familien, som har interesseret sig for slægtsforskning. Dels læge Oscar Preisler, der omkring århundredeskiftet foretog en række selvstændige undersøgelser. I 1929 udgav Karl Preisler "Die Familie Preisler durch fünf Jahrhunderte" i Bredstedt. I 1984 udgav blomstergartner Bertel Preisler bogen "500 Preislere i 500 år eller den danske gren af Slægten Preisler - Mandslinien". Bogen er udstyret med stamtavler og omtale af hver enkelt person. Den er rigt illustreret. Bogen findes bl.a. på Frederiksberg Bibliotek.